Clairvoyance – Klarsyn

Clairvoyance er lig med spirituel rådgivning – mangler du en retning i livet?

Under clairvoyance vil jeg kunne komme ind på de livsområder, der påvirker dit liv lige nu. Du får fokus på blokeringer, som bremser dig i at komme fremad.

Du får fokus på det potentiale, du har, både ressourcer du bruger, og dem der i øjeblikket er skjult for dig.

Fungerer det, du har gjort indtil nu ikke, så er det måske tid til at gøre tingene anderledes.

Fremtiden er meget svær at spå om, da vi alle har vores egen frie vilje. Fremtiden afhænger af, hvilke valg du tager i livet.

Jo mindre jeg kender til dig, jo bedre vil du opleve oprigtigheden af en clairvoyance. Derfor er det vigtigt, at jeg ikke kender til dine udfordringer inden en session.

En session varer ca. 45 min. Hele sessionen vil blive optaget på cd, som du får med dig herfra.

Der er endvidere mulighed for at få kontakt til afdøde. Det kan være en trøst at opleve, at vore kære ikke “forsvinder for evigt”, men at deres sjæl lever videre.